Pop-up samarbejde
Jeg elsker at prøve nye ting af og samarbejde med andre passionerede mennesker. Med min mobile pizzaovn kan vi sammen skabe unikke oplevelser, der får folk til at snakke længe efter.
Et eksempel er, da jeg samarbejdede med Det Lille Vinsalg i Nedergade. Vi sluttede sommeren af med manér ved at kombinere pizza og naturvin på fortovet i Odense.
Stemningen var fantastisk, og den lille pizzaovn spyttede pizzaer ud i en lind strøm i flere timer, indtil vi måtte melde udsolgt. Det var en uforglemmelig aften fyldt med glade gæster og god stemning.
Mulighederne er mange:
Samarbejde med caféer, vinbarer, bryggerier, etc.
Deltage i markeder, festivaler eller gadefester
Skabe unikke madoplevelser i utraditionelle rammer
Hvis du har en idé eller lyst til at samarbejde om et pop-up event, så lad os tage en snak! Jeg er altid frisk på nye eventyr og elsker at dele min passion for pizza med andre.









