Pizzasmagning
for virksomheder
Skal I prøve en anderledes form for catering? Jeg kommer forbi med min mobile pizzaovn, så vi sammen kan gøre jeres næste fredagsbar, personalearrangement eller lignende til noget helt særligt.
Forestil jer en intim og interaktiv pizzasmagning, hvor jeg ikke blot bager lækre pizzaer, men også deler historier, tips og hemmelighederne bag hver enkelt pizza. Det er en eksklusiv oplevelse, hvor jeres team kommer tæt på pizzakunsten og kan stille spørgsmål undervejs.
Konceptet:
Live Madlavning og Fortælling: Jeg laver en række forskellige gourmetpizzaer (napolitansk inspireret) mens jeg viser og fortæller om råvarerne, tilberedningsmetoderne og passionen bag.
Smagning Undervejs: I nyder pizzaerne løbende, efterhånden som de kommer frisk ud af ovnen.
Rigeligt til Alle: Der vil være minimum 6 slices pr. person, så alle bliver mætte og tilfredse. Jeg sørger for pizzabakker, så I kan gemme eventuelle rester.
Crust Dips: Jeg sørger for lækre dips I kan dyppe skorperne i.
Personlig Oplevelse: Mulighed for at tilpasse menuen efter jeres præferencer og diætbehov (dog ikke glutenfri pizzaer pt.).
Vejledende priser* og info:
Antal personer: 8-18 personer
Opstartsomkostninger: 3.500 kr.
Kuvertpris pr. person: 125 kr.
Priseksempel:
En pizzasmagning for 10 personer vil koste:
Opstartsomkostninger: 3.500 kr.
Kuvertpris: 10 x 125 kr. = 1.250 kr.
I alt: 4.750 kr.
Alt, hvad jeg behøver, er strøm, vand og bordplads til at sætte pizzaerne på. Jeg medbringer alt nødvendigt udstyr, så I kan læne jer tilbage og nyde det. Vær dog opmærksom på at jeg skal kunne køre et rullebord fra gadeplan og hen til dér hvor pizzaerne skal laves.
Det kan både foregå udendørs og indendørs.
*Ovenstående priser er vejledende.
Der tages forbehold for trykfejl og ændringer.
Arrangementer uden for Odense tillægges transportgebyr.
Alle priser er ekskl. moms.